10.05.2012

Forslag til vedtægtsændringer - Generalforsamling den 10....

10.05.2012

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I DANSKE MEDIATORADVOK...

31.03.2011

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I DANSKE MEDIATORADVOKATER...

31.03.2011

GENERALFORSAMLING


INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I DANSKE MEDIATORADVOKATER

Som meddelt i nyhedsbrevet den 20. december 2010 afholdes foreningens generalforsamling i år i Odense torsdag den 31. marts 2011.

Generalforsamlingen vil blive kombineret med foredrag ved Lin Adrian, Københavns Universitet og seminar med Dacapo Teateret.

Lin Adrian vil fortælle om sit forskningsprojekt om mediation og bl.a. evaluere på de retsmæglinger og mediationer hun har overværet.

Dacapo Teateret vil med hjælp af deltagere og skuespillere opføre en case, hvor der løbende vil blive standset, kommenteret, drøftet og spillet fra en anden vinkel.

Mødedeltagerne vil blive inddraget og nogle vil blive bedt om at spille med. Lin Adrian vil også deltage i denne del af dagen. Danske Mediatoradvokater, domstolsstyrelsen og dommer- foreningen gennemførte for retsmæglere for 2 år siden et arrangement med Dacapo Teateret, og det var en yderst inspirerende oplevelse.

Stedet for afholdelse af generalforsamlingen vil være First Hotel Grand, Odense, og dagsprogrammet vil være således:

Kl. 09.00 – kl. 10.00  Mulighed for morgenkaffe. 

Kl. 10.00 – kl. 11.55  Generalforsamling.

Kl. 11.55 – kl. 12.30  Lin Adrian.

Kl. 12.30 – kl. 13.30  Frokost.

Kl. 13.30 – kl. 16.30  Dacapo Teateret.

Deltagergebyret vil være kun kr. 250 ekskl. moms.

Dagordenen for generalforsamlingen vil være i overensstemmelse med foreningens vedtægter § 8.4.:

Valg af dirigent.

Bestyrelsens beretning.

Godkendelse af regnskab.

Forelæggelse af budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent.

Valg af 4-6 medlemmer til bestyrelsen samt 1-2 suppleanter.

Valg af revisor og revisorsuppleant.

Indkomne forslag.

Eventuelt.

Eventuelle emner der ønskes behandlet på generalforsamlingen bedes meddelt foreningens bestyrelse eller foreningens sekretær Eva Horskjær på eho@remove-this.danskeadvokater.dk mindst to uger før afholdelse af generalforsamlingen.

Bestyrelsen består i dag af Benjamin Lundström, Bente Lund Poulsen, Lene Diemer, Susanne Ravn, Nicole Moritzen og Niels Lyhne. Alle genopstiller bortset fra Bente Lund Poulsen, der efter vedtægternes 6-årsbestemmelse ikke kan genvælges.

TILMELDING:

Besked om deltagelse i generalforsamlingsdagen bedes af hensyn til tilrettelæggelse heraf og bestilling af frokost meddelt til Eva Horskjær, eho@remove-this.danskeadvokater.dk senest 28. februar 2011.

Deltagelse i hele dagens arrangement tæller samlet 4 kursuslektioner, for hvilket der vil blive udleveret kursusbevis, når dagen er slut.

Vi håber, at se mange af jer til en spændende dag. Der vil under generalforsamlingen blive orienteret om en række tiltag fra foreningens side i 2011, herunder vedrørende markedsføring og samarbejde / sammenlægning med Mediationsinstituttet.

 

Mange hilsner

Bestyrelsen